Kaffeslabberas og fællesskab holder Egon Zorning sund og rask

Da Egon Zorning mistede sin kone for tre år siden, blev han ret ensom. Men efter, at han med kommunens hjælp har fået tre nye venner, er ensomhedsfølelsen stort set væk.

Egon Zorning elsker heste, og kørte i mange år hestekaret sammen med sin kone.

quote

Den tomhed, den er altså modbydelig.

Egon Zorning, pensionist, Høm

Da hun døde for tre år siden, satte det en stopper for den hobby.

Hendes død betød også, at han nu lever alene, og ofte har følt sig ensom: 

- Den tomhed, den er altså modbydelig, fortæller Egon Zorning.

Men nu har han fået tre nye venner. Jens Christensen, Lilian Weis og Alice Henriksen.

Esbjerg Kommune har hjulpet dem med at finde hinanden i en såkaldt samværsgruppe, hvor de mødes hver 14. dag.

Samvær med ligesindede hjælper ikke kun på ensomhedsfølelsen, men også på helbredet, viser alle undersøgelser. Man holder sig simpelthen sundere, når man har et rigt socialt liv.

For Egon Zorning har mødet med de tre andre betydet alt:

- Jeg kan ikke have det bedre nu, siger han.