Kagen har sneget sig ind...

Tre år efter den første konkurrence "Fedt for Fight", holder sundhedsbølgen stadig i kantinen hos Kollund Møbler. Men kagen har sneget sig ind igen til eftermiddagskaffen.

TV SYD sender i aften direkte fra Tinglev, hvor Aabenraa Kommune for tredje gang sætter gang i "Fedt for Fight".

Hvem kan tabe sig mest

I det tidligere rådhus i Tinglev har ni hold fra seks virksomheder deltaget i et opstartsarrangement. Fra nu skal holdene dyste om, hvem der kan smide mest fedt og få konditallet mest op.

En sund virksomhed

Kollund Møbler vanddt den første konkurrence. TV SYD har besøgt virksomheden i dag for at se, om effekten holder?

Og det gør den - og virksomheden profilerer sig i dag som en sund virksomhed.

Under konkurrencen blev kagen om eftermiddagen skiftet ud med frugt.
Men lige på det punkt er de ansatte ikke så standhaftige. Kagen har sneget sig ind - en gang imellem.

Motionsarrangement

De seks virksomheder ligger i og omkring Tinglev.

Aabenraa Kommunes Sundhedscenter samarbejder  med den lokale idrætsforening, som allerede lørdag den 14. maj står bag et motionsarrangement, som deltagerne og deres familier kan deltage i.

Bedre kondition

Vinderen i konkurrencen er det hold, som samlet har smidt flest kilo fedt - og opnået den bedste forbedring af konditionen. Deltagerne testet tre gange under konkurrencen, som løber henover sommeren og efteråret.

De deltagende virksomheder er: Landboforeningen LHN, Siemens Wind Power A/S, Sydbank A/S, Fogtmann Transport A/S, Deutsche Schule Tingleff og Mærsk Container Industry A/S.