Kajakroer frygtes druknet

En kajakroer eftersøges søndag eftermiddag i vandet ud for Snaptun, oplyser politiet til TV SYD.

En mand ser tidligere på formiddagen en kajakroer kæntre, men kajakroeren kommer ikke til syne igen, og så slår vidnet alarm, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Kajakken er fundet men uden roer, så nu er politiet er nu i gang med at eftersøge ham med en helikopter. På kajakken var der fastspændt et jagtgevær, så politiet formoder, at han har været på andejagt.

Mandens bil står stadig tæt ved vandet, så politiet håber, at roeren selv er svømmet i land og senere dukker op.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.