TV der bevæger dig

Kalder SF-kampvalg for plat

03:48

1 af 2

Det er plat at stille op til en post, som man reelt ikke ønsker at bestride. Sådan mener et medlem af SFs landsledelse om den ukendte vejlenser Peter Andersens forsøg på at stille som kandidat til formandsvalget i SF.

- Jeg synes, at det er plat at stille op til en post, som man reelt ikke ønsker at bestride. Den efterspurgte og tiltrængte debat skal vi jo have under alle omstændigheder på vores landsmøde, hvor vi samtidig kan forpligte vores kommende formand og Landsledelse på at fortsætte debatten omkring vores nye rolle og position i dansk politik - i tæt dialog med baglandet. Sådan skriver Serdal Benli fra SFs landsledelse nu på Facebook. Serdal Benli er også folketingskandidat og byrådsmedlem for SF i Gladsaxe.

Dermed er han det første medlem af SFs partiorganisation på landsplan, der ytrer sig om offentligt udsigten til et kampvalg:

Generelt er det svært at få medlemmer af SFs nuværende ledelse og de tilbageværende folketingsmedlemmer til at kommentere på den ukendte formandskandidat fra Vejle.

Alle holder sig til, at de ikke udtale sig før på torsdag, hvor fristen udløber for at anmelde sig som formandskandidat og præstere mindst 100 stillere.

Dog har den nu forhenværende skatteminister og fremtrædende SF-folketingsmedlem Jonas Dahl kommenteret opstillingen på Twitter:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden