Kamber ny medie-direktør på DR

Chefredaktør Mikael Kamber, JydskeVestkysten, skal være ny mediedirektør i DR.  Han vil få ansvar for indholdet på alle DRs kanaler og net.

Jydske Vestekystens øverste leder Mikael Kamber skal være ny mediedirektør i DR og vil få ansvar for indholdet på alle DRs kanaler og net.

Mikael Kamber, der er tidligere studievært på TV2 (og faktisk har været praktikant på TV SYD) tiltræder snarest muligt. Han har været chefredaktør i Esbjerg i tre år.

?Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Det var et ud af fire ønskejob, som kunne få mig til at forlade JydskeVestkysten. Mediedirektøren er meget populært sagt den, der finder ud af hvilke programmer der skal sendes i fjernsyn, radio og hvad der skal på nettet. Det er et kæmpe klaver, jeg får lov til at spille på, siger Mikael Kamber.

En opgave jeg har stor ydmyghed overfor

? Det betyder, at jeg sammen med den dybt professionelle stab i DR Medier skal træffe beslutninger, der bogstaveligt talt rækker ud i alle danske stuer.

- Den opgave har jeg stor ydmyghed overfor, samtidig glæder jeg mig enormt til at komme i gang med den. Jeg vil gøre mit allerbedste for at sikre, at alle danskere opleve, at de får valuta for licensen, siger Kamber.

Ville passe redaktørjob fra København

Kamber har af private grunde været flyttet til København - og han har ikke lagt skjul på, at hele familien flytter tilbage hovedstaden til sommer. Han havde planer om at fortsætte jobbet i Esbjerg, men har fået adskillige jobtilbud.

Mikael Kamber afløser tidligere mediedirektør Lars Grarup, der sagde sin stilling op i december.