Kamp om tilskuere i Jels

Hver sommer kæmpes der store kampe i et af Danmarks største friluftsspil i Jels. For at kampen ikke skal omhandle antallet af tilskuere, har man i år valgt at satse nyt - med gammelt.

I år går vi tilbage til at fortælle en god gammel nordisk historie. En historie med blod, sved og tårer, fortæller bestyrelsesformand for Jels vikingespil Janus Lynggaard til TV SYD.

Årsagen er, at publikum og nogle af de medvirkende mente, at Jels vikingespil var blevet lidt for revy-agtig. Der var blevet for meget show og for lidt historie fortælling.

Normalt har man omkring 20.000 tilskuere til vikingespillet og det vil man gerne blive ved med.

Årets vikingespil er nyskrevet og hedder Palnatoke. Det byder på et togt til Portsmouth i England, hvor der skal hærges og plyndres på bedste vikingemanèr.

Se mere kl. 19.30 og også i dagens Naboer, som i dag besøger Jels kl. 15 og 19.55 på TV SYD + og mon ikke der dukker en viking op ?