TV der bevæger dig

Kan blive international lufthavn efter konkurs

05:36

Foto: ARKIV

1 af 2

Cimber Sterlings konkurs kan bane vejen for en international dansk-tysk lufthavn i Sønderborg, mener Flensborgs danske overborgmester, Simon Faber.

- Der kan ligge nye chancer i Cimbers konkurs, siger overborgmester Simon Faber fra Sydslesvigs Vælgerforening (SSW) til Flensborg Avis.

Han er en varm fortaler for oprettelse af en dansk-tysk lufthavn i Sønderborg.

Alternativ til Billund og Hamborg

Der har gennem en årrække været lokale ønsker om at placere en international lufthavn i det dansk tyske grænseland som alternativ til de store lufthavne i Hamborg og Billund, og Simon Faber mener ikke umiddelbart, at Cimber Sterlings konkurs nødvendigvis vil påvirke disse planer i negativ retning.

- Tyske ruter harmonerede ikke med Cimbers forretningsmodel, men det kan måske ændre sig med en ny operatør, siger Simon Faber.

Planer forsinkes

Selv om planerne om den binationale lufthavn i Sønderborg ikke kommer til at strande på Cimber Sterlings konkurs, vil den formentlig udskyde projektet nogle måneder.

- Det er muligt, at vi bliver forsinket en smule, men tanken er stadig rigtig, siger direktøren i Sønderborg Lufthavn, Anders Sørensen.

Han havde en usædvanlig hektisk dag torsdag, efter at det blev offentliggjort, at lufthavnens største kunde, Cimber Sterling, var begæret konkurs.

Sonderborg Flensburg Airport

Den dansk-tyske lufthavn i Sønderborg er allerede blevet politisk godkendt i både Sønderborg og Flensborg, og det samme er navnet, som bliver Sonderborg Flensburg Airport.

En konsulentrapport om behovet for en dansk-tysk lufthavn skulle offentliggøres i Flensborg i løbet af sommeren, men det trækker efter al sandsynlighed en smule ud, skriver Flensborg Avis.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig