Kan du springe 6,70 meter?

Så langt springer verdensrekordholderen Daniel Wagner Jørgensen. Inden han drager til Rio for at deltage i de Paralympiske Lege, kan du prøve at dyste mod ham.

Torsdag eftermiddag sender Vejle officielt Daniel Wagner Jørgensen til de Paralympiske Lege i Rio.

Det sker på Nørretorv, hvor alle interesserede samtidig får mulighed for at dyste mod Daniel Wagner Jørgensen på en længdespringerbane.

Men man skal være dygtig og have talet for at springe. For at kunne slå den unge paraatlets verdensrekord, skal man kunne springe 6,70 meter ud i sandet.

Daniel Wagner Jørgsensen har ambitioner om at vinde OL-medaljer ikke bare i længdespring, men også i 100 meter og 200 meter løb.

Du kan møde Daniel Wagner Jørgensen på Nørretorv torsdag den 4. august klokken 15.

Den 7. september 2016 lyder startskuddet til de Paralympiske Lege i Rio.