TV der bevæger dig

Kanon-razzia: Politiet fandt to lagre med ulovlige kanonslag

Politiet beslaglægger masser af ulovlige kanonslag i Sønderborg og Gredstedbro. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi har haft kanon travlt med at beslaglægge kanonslag onsdag. To lagre med i alt 1835 ulovlige knald er beslaglagt.

To forskellige lagre med ulovlige kanonslag er onsdag blevet beslaglagt af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det ene lager med 450 ulovlige kanonslag blev fundet på en adresse nær Sønderborg. I den forbindelse har politiet sigtet en 19-årig mand for overtrædelse af fyrværkeriloven.

I en anden by - nemlig Gredstedbro ca 100 kilometer væk - fandt politiet et endnu større lager på 1385 ulovlige kanonslag. Også her kunne de sigte en 19-årig mand. Denne gang for besiddelse og salg af ulovligt fyrværkeri til en bred kreds af personer.

De ulovlige kanonslag er særligt farlige fordi de eksploderer kun få sekunder efter antændelse, og kan anrette stor skade på fx hænder og øjne.

- Vi håber meget, at alle, der har kendskab til, at der importeres, opbvevares og sælges ulovligt fyrværkeri, henvender sig til os.  Vi har jo desværre tidligere år set også meget alvorlige ulykker, siger politikommisær Peter Baum fra lokalpolitiet i Sønderborg.

Politikommisær Peter Baum fortæller, at det netop nu er sæson for ulovligt fyrværkeri, men vil ikke kommentere på det konkrete fund i Sønderborg, da det er en igangværende efterforskning.  Samme svar giver lokalpolitiet i Ribe, da TV SYD spørger ind til det store fund af knap 1400 kanonslag.

Peter Baum her en klar opfordring til alle, der får mulighed for at købe ulovligt fyrværkeri.

- Lad være med at købe det eller bruge det, og kontakt politiet, siger politikommisær Peter Baum til TV SYD.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden