TV der bevæger dig

Kanonslag stammer måske fra lager i Rødding?

Det illegale fyrværkerilager i Rødding blev afsløret kort før jul. Foto: Andreas P. Als

23 store og et lille kanonslag, som tirsdag eftermiddag blev beslaglagt i Over Jerstal, stammer muligvis fra det store lager i Rødding, som blev afsløret for to uger siden.

- De fundne kanonslag, som er på størrelse med paprøret i en køkkenrulle, ligner i hvert tilfælde, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

En 29-årig mand, som bor på Søndervang i Over Jerstal, har erkendt, at han har haft det ulovlige fyrværkeri opbevaret i sit hus.

Hjemmet blev ransaget tirsdag ved 18-tiden. Politiet reagerede hurtigt på et anonymt tip om, at den 29-årig solgte ulovligt fyrværkeri på Facebook.

- For ikke at han nåede at skaffe kanonslagene af vejen og for, at ingen andre skulle få fingrene i klemme, besøgte vi ham straks, fortalte vagtchef Claus Skovgaard tirsdag aften til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden