TV der bevæger dig

Kaserne skal være asylcenter

06:34

1 af 2

Det er netop blevet vedtaget, at Bülows Kaserne i Fredericia skal være et nyt asylcenter.

Byrådet i Fredericia har siddet til møde både mandag og tirsdag om kasernens nye funktion. Udlændingestyrelsen står med et akut behov for pladser til indkvartering af asylansøgere, og har derfor været interesseret i Bülows Kaserne. I dag, tirsdag, blev deres ønske opfyldt.

Fredericia Kommune har købt kasernen for 32 mio. kroner, men med den betingelse at kasernen udlejes til Udlændingestyrelsen til udgangen af 2015.

-Vi havde hellere set en anden placering af et midlertidigt asylcenter, siger borgmester Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Fredericia Kommune har hele tiden gerne ville købe kasernen af staten, men Udlændingestyrelsen har haft førsteret til at købe den. Derfor er en del af aftalen, at den bliver lejet ud og brugt som asylcenter. Lejeperioden kan ikke forlænges.

-Hvis vi skal realisere drømmen om at skabe et uddannelsescampus på kasernen, må vi indgå dette kompromis, der gør, at vi kan komme i gang om godt et år. Alternativet var, at udlændingestyrelsen havde købt kasernen for næsen af os, siger Jacob Bjerregaard.

Udlændingestyrelsen lejer kasernen for 7 mio. kroner, og dermed bliver prisen for Fredericia Kommune reelt 25 mio. kroner.

Det er endnu uvist hvor mange asylansøgere kasernen skal huse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden