Kasernene i Fredericia, Sønderborg og Haderslev indstillet til lukning

Forsvarschef Peter Bartram har indstillet kasernerne i Sønderborg, Haderslev, Bülows Kaserne i Fredericia, Almegård på Bornholm, samt enten Høvelte eller Vordingborg til lukning.

I forbindelse med afleveringen af indstillingen udtaler forsvarschef general Peter Bartram til forsvarets hjemmeside:

- Jeg har nu afleveret min indstilling til Forsvarsministeriet, og den vil indgå i den videre politiske proces.

- Min indstilling medtager alene militærfaglige forhold. Jeg og mine medarbejdere må derfor forvente, at andre aspekter vil indgå i den endelige politiske beslutning, hvorfor resultatet kan blive anderledes end det indstillede, siger han.