Kattemishandling udløser dusør

Flere katte er blevet mishandlet i Brædstrup. Nu udlover Dyrenes Beskyttelse en dusør for oplysninger, der kan føre til opklaring af sagerne.

Kattene har været udsat for, at der er blevet hældt terpentin og maling over dem.

Nu udlover Dyrenes Beskyttelse en dusør på 5.000 kr. for oplysninger, der kan føre til opklaring af sagerne, skriver Horsens Folkeblad.

Mishandlingerne fandt sted i et parcelhuskvarter i Brædstrup i weekenden.