TV der bevæger dig

Kejsersnit med militær præcision

Så blev der spist flødekarameller. (Foto: Region Syddanmark)

Flødekaramellerne flød, da fødeafsnittet, Operationsgang 2 og Anæstesiologisk afdeling i Kolding fejrede, at de i første kvartal har levet 100 pct. op til kvalitetskravene for akut kejsersnit.

Sekunderne tæller, når mor og barns liv er i fare. Der skelnes mellem akut kejsersnit grad 1, hvor kravet er, at barnet er født max. 15 minutter efter, kejsersnittet er meldt, og akut kejsersnit grad 2, hvor barnet skal være født inden for 30 minutter efter meldingen.

Analyseret og øvet

- Det er militær præcision, og det er nødvendigt, når et barns liv er i fare, og det skal forløses akut inden for bare 15 minutter, siger overlæge Erling Andreasen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

På hans afdeling i Koldng har personalet analyseret systematikken bag et akut kejsersnit. Alle personalegrupper - fra læger til portører - har øvet deres nøjagtige opgave, så det hele kører præcist.

Alle ved, hvad de skal

- De flotte resultater afspejler et utroligt godt og engageret team, en høj kvalitet og et effektivt samarbejde hele vejen rundt. Så snart meldingen lyder - dag eller nat - ved alle, hvad de skal, der spildes ikke tid på at give ordrer osv., forklarer overlægen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden