Kemivirksomhed advarer: Byg ikke lejligheder på havnen

Vejle Kommune vil bygge to højhuse med lejligheder på Havnen i Vejle. Men planerne falder ikke i god jord hos naboerne.

Vejle Kommune planlægger at bygge to højhuse med rigmandslejligheder på havnen i Vejle – klods op af risikovirksomheden Brenntag. Men nu advarer Brenntag selv imod planerne. Ifølge dem vil det få alvorlige konsekvenser for beboerne i højhusene, hvis der sker en brand eller udslip af giftige gasser fra virksomheden.

At ulykken kan ske er allerede blevet bevist tre gange inden for de seneste 12 år. Den værste af ulykkerne var i 2004, da NP Johnsens fyrværkerifabrik eksploderede og jævnede store dele af Kolding-bydelen Seest med jorden. I 2001 kollapsede en olietank på havnen i Aabenraa og skabte enorm ødelæggelse. Og senest - den 3. februar i år - eksploderede en kæmpe silo med flydende gødning på havnen i Fredericia og skabte en omfattende brand.

Men det er ikke kun kemivirksomheden Brenntag, der er imod de to højhuse. Også beboere på og omkring havnen opponerer imod de nye bygninger. Derfor har en gruppe borgere inviteret byrådsmedlemmerne til en gåtur på havnen, så de kan få snakket om problemerne.

Hør, hvad Brenntags fabrikschef siger om kommunens planer