Kendisser spiller golf for julemærkehjem

Kendte ansigter som sanger Stig Rossen og den tidligere professionelle håndboldspiller Lars Christiansen spiller fredag golf for at støtte Kolding Julemærkehjem.

Birkemose Golf Club lægger i dag græs til en match mellem kendisser - en match som skal støtte det lokale julemærkehjem i Kolding.

Kendte personligheder som Stig Rossen, Lars Christiansen og Thomas Helveg deltager i turneringen, da de har valgt at stille op i en god sags tjeneste. Det er en turnering, som er åben for alle der spiller golf på alle niveauer.

Matchen afvikles i samarbejde med Kolding Julemærkehjem, Birkemose Golf Club og Danske Bank - og overskuddet går ubeskåret til Kolding Julemærkehjem.