Kendte sender opmuntringer til kræftsyg kvinde

Da Lillian Barbré fik brystkræft besluttede hendes veninde at gøre noget. Derfor har hun fået kendte til at sende en personlig hilsen og det hjælper.

Der er kommet rumpost fra Anders Mogensen, der er kommet hilsner fra bl.a. Cecilie Frøkjær, Ole Henriksen og Uffe Elbæk.

48 årige Lillian Barbré fra Varde har de seneste måneder fået rigtigt mange hilsner fra kendte danskere på sin Facebookprofil.

Hilsner der alle har været med til at støtte den kræftramte kvinde, der fik konstateret brystkræft sidste sommer.

De mange hilsner er kommet, fordi veninden Hanne Mulvad Nielsen beslutte at gøre noget helt særligt for sin veninde.

En af de kendte, der har taget sig tid til at sende en opmuntring, er Uffe Elbæk, der i dag er formand for Alternativet.

- Hanne hun skrev et brev til mig, og jeg ved hvad det vil sige at have en livstruende sygdom og nogle gange er der brug for lidt opbakning, så selvfølgelig har jeg skrevet til Lillian, fortæller Uffe Elbæk til TV SYD.

Se mere på Lillians Facebookside.

Politikeren Uffe Elbæk, formand for Alternativet, vil gerne være med til at gøre en lille forskel.