TV der bevæger dig

Kick-off til off-shore

Målet er at skabe tusindvis af - energirelaterede, nye - danske arbejdspladser. På onsdag er der kick-off til en millionsatsning for at få unge til off shore-branchen i Esbjerg.

Budgettet er på fem millioner kroner, som skal bruges tila t rekrutere unge til off shore - og til at gøre reklame for branchen. De unges øjne skal åbnes for mulighederne for at gøre karriere i energiproduktion.

I kick-off-mødet deltager folk fra Ålborg Universitets afdeling i Esbjerg, fra industrien og fra sydvestjyske skoler og gymnasier. 

Invitation til møde onsdag - Invitation til kick off mødet onsdag

Unge fravælger off shore

Projektleder Tove Morell fra Aalborg Universitet Esbjerg:

- Der er en tendens til, at unge fravælger fag inden for offshoresektoren, fordi de har en ide om, at det ikke er tjekket at være biokemiker, it-ansvarlig eller ingeniør inden for indvinding af olie og gas, Men meget af den viden, vi har opnået gennem næsten 40 år som olieproducerende nation, bruger vi i lige så høj grad til udvikling af nye energiformer, lige fra vindenergi på havet til andre vedvarende energiformer.

- Der er masser af fremtid i en uddannelse inden for offshoresektoren, og det skal vi blive bedre til at fortælle de unge. Væksten og udviklingen i branchen og dermed området afhænger af, om det lykkes at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Video om projektet

Millioner til Energi på havet

Region Syddanmarks regionsrådsformand Carl Holst (V) har som formand for Syddansk Vækstforum været med til at bevilge de mange millioner til "Energi på havet" projekterne. Han regner med, at få noget igen:

- Det er mange arbejdspladser, der skal skabes, men potentialet er også stort. Og vi skal ikke satse på at blive halvgode på felter, hvor vi ikke kan noget i Danmark. Vi skal satse på at blive verdensmestre inden for de felter, hvor vi i forvejen er rigtig gode. Vi er gode inden for den her sektor, og derfor skal vi udnytte vores styrkeposition til at skabe arbejdspladser til vores børn og børnebørn, forklarer Carl Holst.

Energi på havet

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden