KIF frifindes i trænersag

KIF Kolding København mister alligevel ikke fem point i herreligaen, fordi holdet er blevet frifundet i den kontroversielle trænersag.

I forrige uge blev KIF Kolding København fratrukket fem point i Boxer Herreligaen, fordi de ifølge anklagerne ulovligt brugte spanske Carlos Ortega som træner i tre kampe mod henholdsvis Sønderjyske, Skive og Mors/Thy. KIF ankede beslutningen og nu er de altså blevet frifundet i sagen.

Hør, hvorfor direktør for KIF, Jens Boesen, synes, at sagen har været ærgerlig.

Det betyder altså at KIF Kolding København ikke mister fem point alligevel i Boxer Herreligaen. Og både points og placeringer i slutspillet skal altså laves om. Dansk Håndbold Forbund skriver på deres hjemmeside, at de begynder arbejdet med ændringer fredag.

Før KIF Kolding København blev taberdømt i de tre kampe lå de nummer to i ligaen.