KIF Kolding holder liv i CL-drømmen

Med en sejr på 33-31 over HC Vardar holder KIF Kolding København liv i drømmen om at kunne avancere fra gruppespillet i Champions League.

Lasse Andersson med 10 scoringer og en stribe flotte frispilninger fra Bo Spellerberg var med til at sikre sejren.

Sejren giver KIF to vigtige point, men der skal flere store resultater til, hvis klubben skal videre fra gruppen, hvorfra seks af otte hold avancerer.