KIF Kolding København på vej mod guldet

Danmarksmesterskabet i herrehåndbold ser ud til at tilfalde KIF Kolding København - for femte gang. Lasse Boesen siger farvel - se hans video.

Med et forspring på seks mål efter den første finalekamp mod Skjern (30-24) er Kolding-København-holdet storfavoritter til at få hængt guldmedaljerne om halsen i dag søndag i Brøndbyhallen.

Holdet har da også haft en suveræn sæson og vandt grundspillet med 13 point foran nummer to.

Kampen markerer dog også et farvel. Lasse Boesen, der vel nærmest er "Mr. KIF Kolding", spiller sin sidste kamp. Men den 35-årige mand kan nu trøste sig med et utal af mesterskaber og store oplevelser på håndboldbanen med udenlandske eventyr i både Tyskland og Spanien. Han har været spansk mester i 2004 og dansk mester fire gange. han har scoret 406 mål på landsholdet i 159 kampe.

Nu skal han indgå i klubben administration, hvor hans far Jens Boesen er direktør. En af de store og svære opgaver bliver at forene en klub, der ligger i både Kolding og i København med to kontorer og to spillesteder.

Se Lasse Boesens video her:

Lasse Boesen siger farvel i kort video.
Lasse Boesen siger farvel i kort video.

Så skal den sidste taske pakkes! #handtheballtogether pic.twitter.com/ubE1gYcWxS

— Lasse Motzkus Boesen (@lasseboesen) May 31, 2015

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Så er finale-dagen kommet!! @SkjernHaandbold venter kl. 20.15. Forhåbentlig bliver det 14. guldmedalje til KIF. Se med på @TV2SPORTdk #hbold

— KIF Kolding KBH (@KIFKoldingKBH) May 31, 2015