TV der bevæger dig

KIF Kolding København vinder sikkert på udebane

Målmand Kasper Hvidt stod en stor kamp i Israel. Foto: Claus Bech, Scanpix

Lørdag tog KIF Kolding København sin første sejr i gruppespillet i EHF Cuppen. KIF vandt 31-25 over Maccabi Tel Aviv.

Fra start til slut var KIF Kolding København foran i udekampen i Israel mod Maccabi Tel Aviv, som de vandt med seks mål. KIF satte hurtigt de første to scoringer ind, og derfra kunne hjemmeholdet ikke rigtigt følge med. Kort efter var KIF på 5-1 og første halvleg blev også vundet med et komfortabelt forspring med stillingen 15-10.

Læs også KIF Kolding København trak 3.455 tilskuere og fik europæisk point

Også i anden halvleg styrede KIF kampen. Det meste af halvlegen var de foran med fire mål  eller flere.

Dermed fik KIF sin første sejr i EHF Cuppens gruppespil, og har nu tre point efter to kampe. Det bringer dem op på en foreløbig førsteplads.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu