KIF Kolding tordner videre i EHF Cuppen

Håndboldherrerne fra KIF Kolding København vandt 34-17 over montegrinerne Lovcen i EHF Cuppens anden runde.

KIF Kolding København tordner videre i den indledende knockout-fase af EHF Cuppen, hvor de danske håndboldherrer i anden runde vandt 34-17 over Lovcen fra Montenegro.

Spillestedet var Glostrup Hallen, og værterne var AG Håndbold, som til daglig er venskabsklub med KIF Kolding København.

Målscorere KIF Kolding: Stefan Hundstrup 12, Kim Andersson 10, Kasper Irming 4, Frederik Børm 2, Rasmus Jensen 2, Simon Edelberg Jensen 2, Lars Jørgensen 1, Joachim Boldsen 1.

Udvisninger: KIF Kolding 3, HC Lovcen 2. Tilskuere: 798.

Dermed har danskerne et glimrende udgangspunkt for samlet sejr, når der spilles returopgør mellem klubberne lørdag i Vordingborg.

Der er tre runder af to kampe i EHF Cuppen inden gruppespillet.

Det danske ligatophold kom overbevisende fra start i EHF Cuppens første runde, hvor London Handball Club blev besejret 88-32 over to kampe.

SøndderjyskE tabte i ligaen

I Herre Håndbold Ligaen vandt Aalborg Håndbold 27-26 over SønderjyskE og melder sig dermed ind i den øvrige del af tabellen, som har ubesejrede KIF Kolding København på førstepladsen.