KIF Vejen vandt selvtillid

KIF Vejen tabte søndag eftermiddag ganske vist 21-22 hjemme mod Lada i EHF Cup-semifinalen, men holdet tankede selvtillid før de vigtige kampe for at blive i ligaen.

Russiske Lada havde vundet første kamp 21-16 hjemme - og KIF Vejen kommer ikke i finalen efter et samlet nederlag på seks mål.

Den første halve time holdt KIF Vejen gæsterne nede på otte scoringer. Der stod 8-8 ved pausen og også gennem 2. halvleg var kampen tæt - men til sidst vandt Lada altså med et enkelt mål.

KIF Vejen tankede dog alligevel værdifuld selvtillig forud for onsdagens kamp mod Aalborg DH i kvalifikationsspillet om at bevare pladsen i ligaen.