KIF vinder nervepirrende kamp mod Montpellier

KIF Kolding Københavns håndboldherrer vandt lørdag aften 27-26 over franske Montpellier i en nervepirrende afslutning.

En utrolig spændende kamp mellem KIF Kolding København og franske Montpellier endte med en sejr til danskerne. De to hold var meget jævnbyrdige i både første og anden halveg. Sejrsmålet til 27-26 blev da også først scoret 13 sekunder før tid af Lukas Karlsson. Og med en afgørende redning i den anden ende af Kasper Hvidt kunne KIF kalde sig sejrsherrer.

Med sejren over Montpellier har KIF Kolding København stadigvæk en chance for at komme videre fra gruppespillet i Champions League. KIF har kun to kampe tilbage i gruppespillet. Sejren betyder at KIF Kolding København har fire point efter 12 kampe.