Kikkede ind ad vindue og så død mand

Politiet teknikere og efterforskere undersøger netop nu omstændighederne ved en midaldrende dansk mand, som blev fundet død i sin lejlighed i Beringsvænget i Horsens. En besøgende kikkede ind gennem vinduet og så manden ligge død.

Vagtchef Jesper Duus, Sydøstjyllands Politi, siger til TV SYD, at de pårørende ikke er underrettet. Derfor kan han ikke oplyse flere data om den dødfundne.

- I den slags tilfælde rykker vi altid ud med kriminalteknikere og efterforskere for at sikre alle spor, hvis det skulle vise sig at være noget kriminelt, siger Jesper Duus. Det kan jeg slet ikke sige noget om i dette tilfælde.

Han bekræfter, at det var en besøgende, som undrede sig over, at manden ikke lukkede op. Gæsten gik rundt på den anden side af boligbklokken og kikkede ind gennem vinduet til stue-lejligheden.

Politi og læge blev tilkaldt. De konstaterede, at manden var død.

Fundet blev gjort ved 14-tiden.

Torsdag aften havde politiet forseglet lejligheden og kørt den døde mand på retsmedicinsk institut, hvor han fredag skal obduceres for at fastslå dødsårsagen.

Desuden efterforsker politiet nogle andre spor i sagen, oplyser vagtchefen.