TV der bevæger dig

Kim Brink: Skader og karantæner kostede oprykning

Kim Brink: Skader kostede oprykning

Vejle Boldklub Koldings træner mener, at karantæner og skader ødelagde drømmen om superligafodbold.

Vejle Boldklub Koldings spinkle mulighed for oprykning til Superligaen forduftede torsdag aften, da holdet tabte 0-4 til Lyngby.

Cheftræner Kim Brink mener, at skader og karantæner i sidste ende kostede dyrt.

- Jeg mener ikke, der var noget galt med indsatsen i dag. Det er mere det mentale, vi taber på. Vi er slidte mentalt, åbenbart. Det gør, at det er svært at komme sig over 1-0-scoringen, selv om der var chancer, siger Kim Brink.

VBK-chefen godkender klubbens forårssæson.

- Foråret har samlet været godt. Vi startede som lyn og torden, men så bliver vi ramt af skader og karantæner og manglede otte spillere mod Viborg. Der knækker det lidt for os. Det har tappet kræfter at mangle de spillere.

Kim Brink, der også er direktør i klubben, har svært ved at spå om VBK's fremtid.

- Det er en kæmpe økonomisk udfordring for klubben. Vi må arbejde hårdere og få tingene til at ske. Der er ingen tvivl om, at potentialet stadigvæk er der til en storklub i trekantområdet, og det vil jeg personligt være med til at arbejde hårdt for.

Vejle Boldklub Kolding fyrede i vinterpausen træner Nicolai Wael, hvorefter Kim Brink satte sig i cheftrænersædet.

- Den beslutning vil jeg ikke involvere mig i. Vi har generelt spillet et godt forår. Det er en hård dobbeltrolle, men jeg synes, det har fungeret udmærket. Jeg håber og regner med at blive i klubben, siger Kim Brink.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden