Kim Fogh skal føre Kolding ind i fusion

Tidligere assistent-træner Kim Fogh skal føre Kolding FC ind i den sydjyske fodboldfusion med Vejle Boldklub.

Han overtager træningen efter den nuværende træner, Jens Lefort, som stopper ved kontrakt-udløbet her til nytår.

Assisterende træner bliver Brian Gellert, som allerede nu fungerer som spillende assistenttræner.

Og direktør i Kolding FC Herman Mathiesen er godt tilfreds med valget af de to herrer.

- Det var den løsning, vi gik efter, så det er jeg glad for. Jeg har stor tillid til de to og til, at de kan videreføre arbejdet med holdet, siger han til P4 Trekanten.