TV der bevæger dig

Kirke og moské har slået pjalterne sammen

Der var flere nysgerrige blikke, da Løgets kirke og moské i dag holdt fælles åbenthusarrangement. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

02:34

I dag var moskéen og kirken i Løget ved Vejle gået sammen om et åbent hus arrangement for at bygge bro og nedbryde fordomme.

1 af 2

I Løget ved Vejle bor moskéen og kirken side om side – nu har de indgået et samarbejde for at styrke fællesskabet i området.

Du skal elske din næste, som du elsker dig selv – sådan står det skrevet i Biblen. Og det er grundtanken bag et samarbejde mellem moskéen og folkekirken i Løget ved Vejle. De er nemlig naboer.

Læs også Muslimer og kristne deler kirkegård: Her er flere ligheder end forskelle

Søndag inviterer de to religiøse huse alle deres naboer i Løget indenfor til henholdsvis bøn og gudstjeneste. I moskéen bliver der serveret frokost, mens kirken i eftermiddag byder på kaffe og kage.

- I dag er det så let at grave grøfter, og folk er tilbøjelige til at være mistænksomme. Den mistænksomhed vil vi gerne vende til en nysgerrighed. Derfor åbner vi dørene, så vores naboer kan se, hvad der sker i kirken og moskéen, siger Christina Laursen, der er præst i Løget Kirke, til TV SYD.

Det handler også om at signalere, at vi vil hinanden. At vi har lyst til at leve side om side.

Christina Laursen, præst i Løget Kirke

Løget er et område med mange etniciteter, så arrangementets formål er at skabe bånd og forståelse på tværs af kultur og religion.

- Det handler også om at signalere, at vi vil hinanden. At vi har lyst til at leve side om side, siger Christina Laursen, der håber at arrangementet kan være et forbillede for andre.

 Initiativet er i hvert fald blevet godt modtaget både i moskeen og kirken, hvor mange frivillige har meldt sig til at lave mad og bage kage. 

Læs også Kø på bænken i nogle kirker

- Det er mit håb, at arrangementet kan skabe et endnu bedre naboskab, og at det ikke kommer til at stå alene, siger Christina Laursen til TV SYD.

De to religiøse naboer har allerede snakket om flere arrangementer, de vil søsætte for at bibeholde det gode naboskab. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu