De kan ikke få nok i Jelling: Harald Blåtands "blærehegn" skal være verdensarv

Kirken, runestenene og gravhøjene i Kongernes Jelling er erklæret verdensarv, men det er ikke nok.

Nu har museet søgt om at få Harald Blåtands palisadehegn på UNESCOs berømte liste.

- Palisadehegnet indrammer det, som i forvejen er verdensarv, og det er et af de største byggerier fra vikingetiden, så det er oplagt også at få det med på listen, siger Morten Teilmann-Jørgensen, der er formidlings- og eventansvarlig for Public Programmes and Events i Kongernes Jelling, til TV SYD.

Harald Blåtands blærehegn

Palisadehegnet er cirka 360 meter på hvert led og indrammer et areal på 12 fodboldbaner. 

Det bestod i sin tid af lodrette og tætstillede kraftige planker med forstærkning for hver 1,5 meter. Stolpehullerne har været op til 1,5 meter dybe med stenpakninger og lerjord omkring på begge sider, så det har været et særdeles solidt hegn - et rent blærehegn.

- Han behøvede ikke at bygge så stort og stabilt et hegn. Det er bygget midt inde i landet, hvor der ikke var nogen fjender, så han har kun bygget det, fordi han kunne, og for at vise sin magt. Det er ren blær, lyder det fra Morten Teilmann-Jørgensen.

- Nu har vi nok viden til at få hegnet på listen

De første spor efter palisaden blev opdaget i 2006 - altså længe efter, at kirken, runestene og gravhøjene i 1994 blev verdensarv.

Først i 2013 fandt arkæologer lidt trækul, der gav ny viden om hegnet. Der viste blandt andet, at palisadehegnet er fra omkring år 960 og dermed fra vikingetiden med Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

- Vi mener at have så meget viden om hegnet nu, at vi kan få det på listen over verdensarv. Derfor søger vi først nu, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Museet i Jelling regner med at få svar på ansøgningen senest på søndag.