Kirke tilbyder syndsforladelse efter tissemands-graffiti

I et facebookopslag beder Haderslev Domkirke nu om hjælp fra vidner efter tissmands-graffiti på kirkens grund. Samtidig tilbyder kirken tilgivelse til gerningsmanden.

Natten til mandag blev Haderslev Kirke udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand tegnede tissemænd på kirken grund.

- Jeg blev gal. Det er meget svært at fjerne på sådan en ru overflade, siger kirketjener Betina Dau Petersen til TV SYD.

Et træ og flere sten langs kirken blev natten til tirsdag udsat for tissemands-graffiti.
Et træ og flere sten langs kirken blev natten til tirsdag udsat for tissemands-graffiti.
Foto: Haderslev Domsogn

I et opslag på Haderslev Domsogns facebookside beder kirken nu om hjælp til at finde gerningsmanden og samtidig tilbyde tilgivelse, hvis nogen melder sig. Indtil videre er opslaget blevet set af 12.500 brugere, imens kirken nu venter på at få graffitien fjernet.

- Vi kan ikke have de tissemænd hængende. Vi har oplevet graffiti mange gange før, men ikke med de motiver. Det er frygteligt grimt, siger Betina Dau Petersen.

Skulle det ske igen, vil kirken melde episoden til politiet.