Kirkegård for lystbåde bliver fjernet

I årevis har der ligget op mod 20 både med ukendte ejermænd på lystbådehavnen i Vejle. Nu får de snart ikke lov til at ligge der længere.

 

Brit, Michelle og Emilie er navnene på nogle af de både, der ligger i Vejle Lystbådehavn. Op mod 20 både med ukendt ejer har ligget i havnen i fire år - nogle endnu længere. Havnechefen er godt træt af, at ejerne har efterladt bådene i  lystbådehavnenemet er jo, at de står og bliver misvedligeholdt. De ser træls ud, og de optager plads, siger Steen Andersen, havnechef, Vejle Lystbådehavn, til TV SYD

Bådene er nu blevet samlet på gruspladsen, og hvis ejerne ikke snart melder sig, så bliver bådene solgt. Mange af bådene er slidte og trænger til en kærlig hånd.

quote

Det er mit klare indtryk, der er nogle der slet ikke er interesserede i at vedkende sig, at de har en båd her.

Steen Andersen, havnechef, Vejle Lystbådehavn. 

- Det er mit klare indtryk, der er nogle der slet ikke er interesserede i at vedkende sig, at de har en båd her, siger Steen Andersen.

For tre år siden fik havnekontoret i Vejle nyt system og nyt personale.

Det har betydet, at  man i lystbådehavnen ikke kan koble båd og ejer med hinanden.

Flere af ejerne har ikke betalt for at ligge i havnen i flere år. Havnechefen mener, det kan være en årsag til, at de benytter lystbådehavnen som losseplads.

- Der ligger jo en regning på nogen af dem. Der er nogle, hvor bådene er i så dårlig stand, så regningen overstiger bådens værdi, siger Steen Andersen.

Nogle har afhentet deres både, efter Vejle Amts Folkeblad har skrevet om sagen. Nu ligger der otte både tilbage i havnen, og hvis ingen vedkender sig bådene og betaler regningen, vil de blive sat på auktion på Vejle Lystbådehavns hjemmeside til september.