Kirkeministeren i Sydslesvig

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech deltager, når Dansk Kirke i Sydslesvig søndag fejrer Kirkedag i Slesvig.

Kirkedagen blev indledt med festgudstjeneste ved biskop Elisabeth Dons Christensen i Gottorp Slotskirke.
Efter gudstjenesten mødes deltagerne til den årlige delegeretforsamling på Gottorp-Skolen i Slesvig.
Årets højdepunkt var, at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary gæstede det danske mindretal i Sydslesvig i begyndelsen af maj.
I den anledning var repræsentanter for samtlige 35 danske menigheder samlet i Helligåndskirken, som Kronprinseparret aflagde en visit.

I år finder Kirkedagen sted kort tid efter, at Folketinget har vedtaget den såkaldte "Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig", den såkaldte Sydslesviglov. Selv om Dansk Kirke i Sydslesvig sorterer under Kirkeministeriet, deltager foreningen i de årlige budgetforhandlinger med Sydslesvigudvalget og i udvalgets besøg i Sydslesvig, lige som der er en løbende dialog med udvalget.
Fusion til Nordkirche
Dansk Kirke i Sydslesvig følger med spænding og interesse den forestående fusion af den Nordelbiske Kirke med kirkerne i Mecklenburg og Pommern.