Kirkens Korshær mangler indsamlere

Kirkens Korshær samlede søndag ind til fattige og mennesker i nød. Men i år har det været vanskeligt at finde nok frivillige indsamlere.

At stemme dørklokker kræver frivillige hjælpere. To af dem, der gladeligt tager en bøsse i hånden og går fra dør til dør, er Hanne og Johannes Tychsen fra Sønderborg.

- Vi kan være med til at hjælpe andre, der har et stort behov for det, så de kan få det bedre og få mad og måske et sted at sove, siger de til TV SYD.

Men i Kirkens Korshær mangler der flere som ægteparret Tychsen. Ved søndagens indsamling havde færre end halvdelen af det antal, som samlede ind sidste år, meldt sig under korshærens faner ved en af de 50 indsamlingssteder i Syd- og Sønderjylland. 

quote

Selvom vi er pensionister, så har vi rigeligt. Så vi kan godt give noget, og vi kan i hvert fald give noget af vores tid.

Hanne Tychsen, pensionist, Sønderborg

I Sønderborg var 40 personer ude med indsamlingsbøssen. Det er lidt færre end sidste år, hvor Kirkens Korshær for første gang samlede penge ind. 

- Selvom vi er pensionister, så har vi rigeligt. Så vi kan godt give noget, og vi kan i hvert fald give noget af vores tid. Den har vi jo rigeligt af, siger Hanne Tychsen.

Britt Gaarn-Larsen er leder af Kirkens Korshær i Sønderborg, og hun tror, det havde givet et større overskud, hvis hun kunne sende flere indsamlere på gaden.

- Det ville jo gøre en stor forskel, at vi fik flere penge i bøsserne. Det vil sige flere penge til vores sociale arbejde.

Hos Kirkens Korshær mener man, at kommunalvalget er en del af forklaringen.

- Nu har der jo forståeligt nok være meget fokus på kommunalvalget, og det har måske gjort, at vores budskab har forputtet sig lidt, sige Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær.