Kitesurfer snydt af vinden

Det var en kastevind, som kom bag på den 38-årige kitesurfer tidligere i dag. Han blev kastet 300 meter ud på havet.

Det blæser godt ved Vesterhavet i dag.

Til formiddag var en 38-årig kitesurfer fra Aabenraa ved at gøre sig klar til at drage ud på vandet ud for Skarrev.

Han blev dog taget med bukserne nede, da en kastevind tog fat i ham, og slyngede ham 300 meter ud på vandet uden sit bræt.

Han vinkede ivrigt ind til bredden for at få folk til at få øje på ham.

Politiet sendte en helikopter fra Søværnets Operative Kommendo ud for at redde ham, men to fiskerbåde kom den i forkøbet.
Da de to fiskerbåde opdagede ham, var han 500-800 meter fra kysten.

Manden slap afsted uden skrammer.