TV der bevæger dig

Klageregn giver fast arbejde i kommunen

02:42

Kent Nielsen får stadig flere afslag til samlingen.

1 af 2

En vred nabo til en restaurant i Esbjerg har gennem fire et halvt år sendt ugentlige klager til Esbjerg Kommune, som har brugt over 2.000 timer på sagen. En belastning, siger kommunen.

I går endte den usædvanligt lange klagesag i 21-Søndag på DR1, som eksempel på hvordan borgere bruger og i nogle tilfælde spilder kommunernes tid med klager.

Kent Nielsen købte for fem år siden et sommerhus ved Sjelborg Strand i Esbjerg. Det ligger ved siden af en restaurant, som ejes af Carsten Thomsen.

Kent Nielsen er blandt andet plaget af støj fra restauranten og lugt fra skraldespande.

Kent Nielsen mener, at kommunen bliver ved med at give restauranten tilladelse til en række ting, der er i strid med lovgivningen.

- De trænger ind på vores matrikel, og de bygger ud på fælles vej. Hver gang med borgmesterens tilladelse, siger han.

Kent Nielsen klager til kommunen, og det bliver han ved med. Han sender i gennemsnit mellem en og ti mails om ugen til kommunen.

- Det er klart, at den her slags sager koster en hel del ressourcer. I den konkrete sag har vi brugt i omegnen af et årsværk. Altså en mand i et år har vi brugt samlet set, siger Hans Kjær til 21-Søndag. Han er teknisk chef i Esbjerg Kommune.

Restauratør Carsten Thomsen tror først, at konflikten får en ende, når Kent Nielsen stopper med at klage over restauranten.

Kent Nielsen erklærer, at han ikke giver op.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden