TV der bevæger dig

Klaprende lyd udløste nødlanding

Billund Brandvæsen var der med samtlige køretøjer fra Grindsted og Billund. Falck var der med 4 ambulancer, akutbil, redningsleder. Der var også en læge på stedet.( Foto: Rene Lind Gammelmark)

Fire ambulancer blev dirigeret til lufthavnen, inden flyet landede - uden problemer. (Foto: Rene Lind Gammelmark)

1 af 2

En klaprende lyd fik onsdag aften kaptajnen på et fly fra Sun-Air til at anmode om en nødlanding i Billund. Landingen skete uden dramatik.

Passagererne blev flere gange informeret om alarmen og fik information om, hvad der skulle ske i Billund, fortæller en af passagererne, Ken Riis, Odense.

- Kaptajnen informerede adskillige gange om fejlen, dens omfang og procduren i Billund lufthavn. Så konklusionen er, at der var en glimrende information i flyet, og ingen kunne på nogen måde klandre flyselskabet for manglende information.

Psykolog-hjælp

Tidligere i dag skrev TV SYD, at passagererne var uvidende om fejlen. Normalt får passagererne ikke besked om fejl af den kaliber, forlød det.

Standby 2- alarm

Alarmen blev udløst ved 21-tiden. Personalet på flyet havde hørt en klaprende lyd og frygtede, at der var problemer med landingsstellet. 

Lufthavnen udløste en Standby 2-alarm, og der blev dirigeret fire ambulancer og brandbiler til lufthavnen. Samtidig var hele lufthavnens beredskab alarmeret.

Ekstra personale

Det er normal procedure, at passagererne ikke informeres ved mistanke om mindre tekniske fejl. Men i lufthavnen stod ekstra personale fra både lufthavnen og Sun-Air klar til at tage sig ekstra godt af passagererne, når de fik at vide, at der havde været problemer med flyet.

- Det kan være en voldsom oplevelse at få at vide, at der problemer med det fly man sidder i. Og derfor tager vi os ekstra godt af passagererne, når de modtages i ankomsthallen, siger Lars Hansen, sikkerhedsansvarlig i Billund Lufthavn.

Hvis det er nødvendigt, bliver urolige passagerer tilbudt psykologhjælp.

Flere gange om året

Der forekommer jævnligt sikkerhedslandinger i alle lufthavne. Så sent som for en måned siden var der en anden sikkerhedslanding i Billund.

Meldingen i aftes var Standby2, hvor Standby3 er det højeste.

Lufthavnen vurderes fra gang til gang, hvilket niveau, alarmen skal have.

Ved Standby 3 er der reel fare for havari, mens Standby 2 bruges når der er tale om tekniske fejl-alarmer, hvor personalet i flyet ikke ved, om der er noget galt.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden