TV der bevæger dig

Klipper hække til fordel for hospitalsklovne

01:15

Ole Nansen Poulsen regner med at kunne sende 7.000-8.000 kr. til hospitalsklovnene

Ole Nansen Poulsen igang med en af dagens tre hække.

Ole Nansen Poulsen igang med en af eagens tre hække.

1 af 3

En tur med hunden førte til en spontan ide om at klippe hække i et villakvarter i Sønderborg. Og hele indtægten skal ubeskåret gå til foreningen Danske Hospitalsklovne.

- Jeg gik tur med hunden og hørte at mange var i gang med at klippe hæk. Så fik jeg ideen til at tilbyde min hjælp – og lade det hele gå til hospitalsklovnene, siger Ole Nansen Poulsen,  Sønderborg.

Han lagde opfordringen på den lokale Facebook-gruppe.

- Jeg havde regnet med 5-6 stykker, der gerne ville have hjælp til deres hække. Men at der kom 22 havde jeg ikke lige regnet med, siger han til TV SYD..

Han forventer et tilskud til hospitalsklovene i Aabenraa på 7000-8000 kr.

Han har sagt nej til nogle.

- Jeg skal jo ikke tage arbejdet fra dem, som lever af det. Det er er enten nogle, der ville gøre det selv – eller deres børn var kommet til det. Og jeg har snakket med nogle af de børn, som er glade for at de slipper i år.

Birthe Markussen er en af dem, der får glæde af Ole Nansen Poulsens hjælp.

- Det er så kanon. Det går til hospitalsklovne, og de har jo brug for penge til at gøre en forskel på hospitalsafdelingerne.

Og på Børn og Unge afsnittet på sygehuset i Aabenraa er det glade.

- Fantastisk, siger pædagog Anne Hakanowitz til TV SYD. Vi er ved at indrette ny legestue og en ny legeplads. Og vi har glæde af hospitalsklovnene hele tiden. Det vi kalder "de små glæder"

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden