Klunkerne skal væk fra forruden

24 af 36 udenlandske chauffører fik bøde for dårligt udsyn fra førerpladsen i lastbilen.

24 udenlandske chaffører fik i sidste uge en bøde for at have hængt alt fra klunkegardiner over vimpler til flag og bamser op i forruden på deres lastbil, så udsynet var nedsat væsentligt.

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, kontrollerede i sidste uge den 16. og 17. januar ved Vojens på den Sønderjyske Motorvej, og to ud af tre udenlandske chauffør havde eftermonteret et bord på instrumentbrættet.

quote

Vi gik efter udlændinge, fordi vi ved, der er noget at komme efter. 

Stig Simonsen, leder af Tungtvognscenter Syd

Stig Simonsen, leder af Tungtvognscenter Syd, fortæller, at aktionen var rettet mod udenlandske lastbiler.

- Vi gik efter udlændinge, fordi vi ved, der er noget at komme efter. Udsmykningen er ikke så spraglet i danske lastbiler, siger han til TV SYD.

Alle sager var relateret til udenlandske lastbiler fra henholdsvis Polen, Litauen, Slovenien, Hviderusland, Tjekkiet, Italien og Holland, hvor det blandt andet er normalt at pynte med gardiner i for- og sideruderne samt at fastgøre flag, vimpler og skilte på frontruden.

- Vi har erfaring for, at det spreder sig i branchen, at vi kontrollerer. Vi vil gerne have pynt væk fra forruden, så de kan køre sikkert på de danske veje, siger Stig Simonsen.

Alle sagerne om dårligt udsyn blev afklaret på stedet som bødesager.