To knægte gik bersærk i byen

To drenge truede, slog og stjal sig tirsdag eftermiddag gennem Aabenraa.

To drenge på 15 og og 16 år blev kl. 17.37 tirsdag anholdt af politiet i Aabenraa, efter at de tirsdag eftermiddag havde terroriseret adskillige mennesker på deres vej gennem byen.

Ifølge vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, menes de at være gerningsmændene bag følgende: Tyveriforsøg fra parkeret bil i et p-hus på Madevej, overfaldt og spark mod en kvinde  i samme p-hus, røveriforsøg mod mandlig bilist, som blev truet med en hækkesaks og tvunget ud af sin bil, som de derefter forsøgte at køre bort i.

Ifølge vagtchefen har de antageligt flere forhold på samvittigheden, blandt andet et tasketyveri i byen. Politiet hører derfor gerne fra folk i Aabenraa, der måtte have været udsat for de to unge herrer.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser onsdag morgen til TV SYD, at politiet har en teori om, at der måske var flere med i de dramatatiske begivenheder tirsdag eftermiddag i Aabenraa.