Politiet: Razzia mod knallertbøller gav gevinst med 56 rapporter

Flere borgere i Esbjerg har klaget til politiet, fordi de bliver generet af knallertkørere, der overtræder loven. Onsdag eftermiddag dag slog politiet til.

Politiet gjorde torsdag en ekstra indsats for at fange ulovlige knallerter tre steder i Esbjerg. Stederne er udvalgt efter, hvor politiet har fået flest henvendelser om knallertproblemer.

Et af stederne var i Kvaglund-kvarteret.

- Jeg oplever det som noget, der er temmelige ubehageligt. Vi har meget med knallertkørsel at gøre. Og der er ikke noget respekt fra deres side. Nogle gange er det værre end andre gange. Det er ubehageligt at tænke, at det kan føre til en ulykke, siger Jytte Fürst, der bor i området til TV SYD.

Og indsatsen gav gevinst.  I alt blev 28 personer sigtet for 56 lovovertrædelser, der talte fejl og mangler på køretøjet, snak i mobiltelefon under kørsel og spritkørsel.  Derudover fik 10 en bøde for at have forbedret knallertens køreevne ulovligt.

- Jeg synes ikke, det er godt, jeg går i skole her, og kan godt lide at køre stærkt. Så ødelægger det det jo lidt , at politiet er der, siger en ung mand, der blev stoppet ved razziaen til TV SYD.

Han regner dog ikke umiddelbart med at køre for stærkt foreløbigt.

- Tror ikke jeg vil køre stærkt mere, for så vil jeg få udsat mit kørekort, siger han til TV SYD.

Se hele indslaget herunder: 

I en stor aktion var politiet i Esbjerg onsdag på gaden for at fange ulovlige knallerter og deres ejere. Indsatsen kommer blandt andet efter, at beboere i flere områder i Esbjerg klager over hurtige og farlige knallerter.