Kniv-opgør ved fest i Tønder

En 27-årig mand fra Korsør er natten til søndag blevet stukket med kniv i brystet ved en fest i Tønder.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik kl. 02,27 en anmeldelse om knivstikkeri  på Ribe Landevej i Tønder.

 

- Der har været tale om, at to mænd under en privat sammenkomst i  mogle festlokaler bliver uenige og kommer op at skændes. Under skænderiet bliver den 27-årige fra Korsør stukket i brystet med en kniv af en 31-årig mand. Vi kender ikke endnu baggrunden for skænderi og knivstik, siger Henrik Sønderskov, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

 

Den 31-årige, der ifølge politiet er af afrikansk afstamning og bosat i Sverige, blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til 2. december. Han nægter sig skyldig.

 

Den 27-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Aabenraa og er ikke i livsfare.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.