Kniv-røver tog flugten på damecykel

En damecykel med indkøbskurv var flugtkøretøjet, da en kniv-røver stak af fra Superbrugsen i Løsning efter at have truet sig til kontanter.

2 timer og 28 minutter.

Så kort tid var en 33-årig mand torsdag aften på fri fod efter røveriet i Løsning. 19.12 blev politiet alarmeret, og klokken 21.40 blev den formodede røver anholdt i Vejle.

quote

En af vores vakse betjente kunne nemlig genkende røveren på baggrund af personalets beskrivelse af ham.

Carsten Thostrup, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi

- En af vores vakse betjente kunne nemlig genkende røveren på baggrund af personalets beskrivelse af ham. Der er tale om en 33-årig mand fra Løsning, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Røveren løb ud af Superbrugsen og forsvandt på en damecykel med indkøbskurv.

Cyklen blev senere fundet efterladt på Grejsdalsvej i Vejle omkring 15 kilometer fra Løsning.

- Kort efter blev den 33-årige anholdt i Vejle midtby. Han havde et større kontant beløb på sig, som vi mener er udbyttet fra røveriet. Klokken 13 bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling. Her fredag formiddag er vi stadig  i gang med at afhøre ham, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

KLIK og se mere tv på localeyes.dk