TV der bevæger dig

Knud nød sit livs sidste tur i svævefly

02:27

Knud Filskov nød en sidste tur i skyerne.

Knud Filskov og hans gamle elev, Mads leth gør klar til at lette. Foto: "Frank Blauenfelt, TV SYD"

Det var en god tur, men kort, sagde Knud Filskov efter landingen. Han var dog ikke klar til at tage en tur mere... Foto: "Frank Blauenfelt, TV SYD"

1 af 3

Knud Filskov fra Andrup ved Esbjerg havde et stort ønske, da han rundede 80 år: En sidste tur i svævefly. Og i dag fik han ønsket opfyldt.

Knud Filskov kan ikke længere gå. Men han har fløjet svævefly i en menneskealder.  Og i dag var det en af hans elever, ingeniør Mads Leth, som skulle have æren af at flyve med ham.

-Det er en ære at få lov til at give ham den oplevelse, sagde Mads Leth før take off.

Det er seks-syv år siden Knud Filskov sidst svævede i skyerne. Men han og hustruen er kommet meget i svæveflyklubben.

   - Det er godt, at han får lov. Det har været hans liv. Og vores. Der er et godt, socialt samvær heroppe, sagde Jytte Filskov, mens hun spejdede efter ægtemanden i skyerne.

Turen gik fint. Der var lidt termik (opdrift), så svæveplanet steg 100 meter efter linen blev sluppet.

- Knud kunne godt huske termikken.  Man bliver ligesom skubbet lidt bagi, når  den kommer. Og jeg kunne se, at Knud nød, at vi lå og drejede meget rundt, siger Mads Leth. 

Knud Filskov blev hejst ned i svæveplanet. Foto: "Frank Blauenfelt, TV SYD"

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu