Fri bane igen efter trafikuheld på motorvej E45

En lastbil kørte tirsdag eftermiddag op bag i en personbil. Det betød at der var trafikale problemer på E45 i sydgående retning ved Christiansfeld.

Et færdselsuheld kort efter klokken 13 gav tirsdag trafikale problemer på motorvej E45.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede bilisterne til at køre af ved afkørsel 66 i sydgående retning.

Først var kun et spor fortsat farbart, men omkring kvart i to var der igen fri bane.

Ingen er kommet til skade, oplyser vagtchefen til TV SYD.