Køb 79 huse for prisen af ét

Sydjyllands dyreste hus koster ligeså meget som en hel hær af billige huse.

Den dyreste villa i Sydjylland ligger lige ned til Holsted Å og med sin pragtfulde beliggenhed snor prisen sig op i knap 30 millioner kroner.

For den pris kan man købe 79 huse i landsdelen. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk.

De 79 billigste ejendomme koster til sammen 29.673.000 kroner, så der vil endda være penge i overskud.

- For prisen på det dyreste hus vil man i dag kunne få næsten 40 procent flere af de billige huse sammenlignet med i fjor, fortæller Birgit Daetz fra Boligsiden.dk.