TV der bevæger dig

Kølevogn skal tømmes for mandariner ved håndkraft

Lastbilen ved Hedensted er stadig ikke fjernet fra motorvej E45 ved Hedensted. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Lastbilen ved Hedensted er stadig ikke fjernet fra motorvej E45 ved Hedensted. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

1 af 2

Kølevognen efter den litauiske lastbil, der spærrede E45 tirsdag, skal tømmes ved håndkraft, før den kan flyttes.

Læs også Se billederne: Væltet lastbil satte trafikken skakmat

Kølevognen med 23 ton mandariner, som ligger i nødsporet på motorvej E45 ved Hedensted, skal tømmes, før den kan flyttes. Ved håndkraft.

Det betyder, at motorvejen for tredje gang på halvandet døgn skal spærres i sydgående retning.

- Vi spærrer motorvejen i 15-20 minutter i aften, når vi ved 22-tiden begynder at bjærge kølevognen igen, fortæller Brit Osted Nielsen, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter, til TV SYD.

- Vi vil tømme den i løbet af dagen fra nødsporet, uden at det generer trafikken. Det kommer til at foregå ved håndkraft og tager noget tid. Men vi er helt sikre på at være færdige med det inden kl. 22, tilføjer hun.

Vejdirektoratet sender regningen for tømning og bjærgning videre til vognmandens forsikringsselskab. 

Kølekassen begyndte at falde sammen

Under første bjærgningsforsøg tirsdag aften lykkedes det ikke at flytte den tunge vogn. Vejdirektoratet havde hyret to mobilkraner fra virksomheden BMS til opgaven.

- Da vi løftede kølekassen, var den ved at gå i stykker, og så ville vi ikke mere. Vi stopper altid, inden vi gør mere skade end gavn, siger Michael Madsen, regionschef, BMS, til TV SYD og tilføjer:

- Kølekassen kunne åbenbart ikke tåle at blive flyttet med lasten af mandariner, så den skal tømmes, før der gøres et nyt forsøg.

Falck sørgede tirsdag nat for at fjerne trækkeren, der blev fragtet til Horsens.

En hævning med lasten inde i vognen tager normalt en times tid, mens en tømning forinden kan tage op til seks timer.

Læs også Motorvej E45 spærret mens lastbil fjernes

 

Læs også Falck opgav at fjerne lastbil fra E45 - nyt forsøg i aften

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden