TV der bevæger dig

Kønsopdeling af 9. klasser

Resten af skoleåret skal pigerne gå i en klasse for sig og drengene for sig i 9. årgang på Lundskolen ved Horsens. Et stort flertal blandt elever og forældre bakker op om køns-opdelingen.

- Vi har haft tre forældre og elever, som gerne så, at vi gik tilbage til de oprindelige klasser. Resten synes, det fungerer fint, siger skoleleder Birgit Bækgaard til Horsens Folkeblad

Baggrunden er, at drengene er knap så flittige med lektierne. Og de fik ikke så meget ud af undervisningen, mente skolen.

Stort flertal

Kønsopdeling blev prøvet i skoleårets start, og erfaringerne blev bakket op af forældre og elever i en spørgeskema-undersøgelse.

- Vi har været inde i mange vurderinger af, hvordan vi fik tilrettelagt en undervisning, som rammer eleverne bedst. Og vi har så valgt den her løsning, siger Birgit Bækgaard til avisen.

Masser af kontakt

Skolelederen understreger, at en del af undervisningen fortsat vil foregå i samlet flok eller via holddelinger, hvor drenge og piger er sammen. Så drenge og piger vil have masser af kontakt i det daglige. Og klasseværelserne ligger også ved siden af hinanden.

Lovmæssigt er der ikke nogen forhindringer: Skolerne må danne klasser, som de vil.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden