Kører bil - uden hænder på rattet

Alt for mange bilister suser afsted med 120 km i timen - uden at holde på rattet. Se eksempler i TV SYD på bilist, som laver alt muligt andet - mens de kører bil.

TV SYD er med i bilen hos Iben Sørensen. Hun har deltaget i et forsøg, hvor en række bilister har sagt ja til at have to kameraer i bilen. Et til at filme trafikken - og et til føreren.

Overrasket

I dag ser Iben Sørensen for første gang billeder af sin egen kørsel. Og hun er overrasket.

Billederne viser bl. a., hvordan Iben Sørensen kører på motorvejen. Selv om farten er oppe på 121 km/t - er hun i fuld gang med at skrvie en sms.

- Det er ikke faldet mig ind, men det ændrer sig nu, siger Iben Sørensen til TV SYD.

37 pct. har prøvet

En undersøgelse, lavet af Rådet for Sikker Trafik, viser, at 37 procent af trafikanterne har været ved at køre galt, fordi de foretager sig andre ting, når de kører bil, og dermed bliver uopmærksomme.

Ikke strafbart

Der er i dag bødestraf for at tale i mobiltelefon under kørslen - med mindre det er håndfrit. Derimod er der ikke lovstraf for at ryge, for at spise - eller for at læse i papirer under kørslen. Hvis en bilist kører galt - og det kan bevises, at det skyldtes uopmærksomhed på grund af mad og drikke eller kortlæsning og andre aktiviteter, kan bilisten

idømmes en bøde.