Kørestolsbruger: Føler sig som andenrangs

Vera Petersen endte for to år siden i en kørestol. I dag oplever hun dagligt store problemer, når hun færdes i sin kørestol i Tønder. -Jeg føler mig som en andenrangs-borger, siger hun til TV SYD.

Trappetrin og ingen kørestolsramper er bare en side af sagen. Men også dankort-terminaler, der sidder for højt og har kort ledning - eller varer, der står i vejen, er nogle af de små dagligdags forhindringer, Vera Petersen støder på.

-Det kan godt gøre én ked af det, siger hun i aftenens indslag. Og nogle gange også vred. At man i 2014 alligevel ikke er kommet videre.

Skohandler Bjarne Andersen fra handelstandsforeningen i Tønder erkender problemet.

-Men der er mange udfordringer. F.eks. regler om kring bevaringsværdige huse og den slags.

Dansk Handicapforbund må konstatere, at de handlende i Tønder ikke er alene om problemet. Det findes i alle byer.

Hør interview i TV SYD kl. 19.30

Hør flere eksempler fra Vera Petersen og hør Bjarne Andersens svar. (Varighed: 2:14)